RAB – Registreret Alternativ Behandler
Forening for Hypnotisører og Hypnoterapeuter i Danmark arbejder på at blive godkendt til at kunne RAB-registrere de medlemmer, der måtte ønske det og som opfylder kravene til RAB.
RAB-ordningen, fakta
RAB står for Registreret Alternativ Behandler. RAB er en titel, som en alternativ behandler kan opnå, hvis man opfylder visse uddannelseskrav.
Titlen (RAB-godkendelsen) kan kun gives af en brancheforening, som arbejder på at varetage medlemmernes faglige interesser og har gjort det i min 2 år. Foreningen skal godkendes af Styrelsen for Patientsikkerhed til at kunne tildele RAB titlen til sine medlemmer.
Brancheforeningen skal som minimum stille de krav, som er angivet i ” Bekendtgørelse om en brancheadministreret registreringsordning for alternative behandlere” til medlemmer, der vil RAB-registreres. Brancheforeningen kan stille yderligere krav.
Minimumskravene er:
- Minimum 660 lektioners uddannelse:
- Minimum 250 lektioner i det primære fag (for os er det hypnose)
- Undervisning i ” basal sundhedslovgivning, herunder autorisationslovens bestemmelser om forbeholdt virksomhed og kvaksalveri, klinikvejledning/klientbehandling, psykologi samt præsentation af andre alternative fagområder
- Afsluttende eksaminer herunder i basisfagene anatomi/fysiologi og sygdomslære